Henrik Ibsens skrifter

I lang tid har jeg nu ikke ladet høre fra mig, og når jeg skriver Dem til idag, så er det ikke i mine egne anliggender.

Sagen er nemlig den, at en kær veninde af vort hus, min tidligere oversætterinde, frøken Emma Klingenfeld, i disse dage afrejser til København, hvor hun agter at tilbringe et par måneder.

Nu ønsker hun særdeles gerne under sit ophold dersteds at måtte aflægge Dem en visit, og for at ​udvirke tilladelse hertil har hun anmodet mig om et par introducerende linjer.

Hensigten med at besøge

Faksimile

Dem er ingenlunde den, at De «skal gøre noget for hende». Hun har før været i København, er naturligvis fortrolig med sproget og forstår godt at hjælpe sig selv.

Men hun vilde nok gerne af Dem ved tid og lejlighed anbefales som ​oversætterinde hos forfattere, som De kender eller står i forbindelse med.

Frøken Klingenfeld er en formuende dame og behøver ikke at søge oversætterarbejde som levevej. Men hun nærer den mest levende interesse for vor literatur og besidder ganske ualmindelige evner i oversætterfaget.

Når jeg i den senere tid ikke selv har benyttet hende, så er grunden den at jeg har været ​nødt til at søge alliance med driftige konkurrenter i Berlin for dog i det mindste at redde

Faksimile

en del af det pekuniære udbytte.

Tidligere har hun for mig oversat ​ «Hærmændene», ​ «Fru Inger», ​ «Samfundets støtter» og sidst ​ «Gildet på Solhaug». For Bjørnson har hun oversat hans omarbejdede ​«En hanske» og har nu nylig fuldført oversættelsen af ​ E. v. d. Reckes tekst til Lange-Müllers nye opera «Jeanne».

Som bekendt har hun derhos med held løst den kæmpeopgave at oversætte ​«Adam Homo». (Udkommet hos Schottländer i Breslau.) –

I håb om at De ikke tager mig denne henvendelse ilde op med vore bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære børn tegner jeg mig